Hverdagen

Lego-udstilling og Legohouse

Nørd siger du? JA – og vi elsker det.

I dag stod den på udflugt med vores gode venner. Vi startede med Lego-udstilling i Lillebælthallerne. En hal fyldt med nørder, cola og sur slik. Aromaen var autentisk og stemningen lige så. Det var helt fantastisk at se hvad de forskellige har bygget. Samtidig super inspirerende og vi fik alle helt lyst til selv at bygge en masse.

På udstillingen glemte jeg selvfølgelig at tage en masse fede billeder, men der var alt lige fra landbrugsmaskiner, til kæmpe bygningsværker og disney/tegnefilms figurer. Du kan eventuelt læse mere her, der er også nogle fine billeder.

Men vi følte ikke heeelt at vi var mættet af Lego, så turen gik selvfølgelig videre til Lego-house i Billund. Her blev vores indre legebarn udfoldet og vi brugte 3 timer i blandt en masse lego og ligesindede lego-entusiaster.

Man kan bare lade kreativitet blomstre og for mit vedkommende slappede jeg maksimalt af på trods af en masse mennesker.

Det vildeste byg der var i huset var helt klar en Bugatti Chiron i størrelse 1:1, kun bygget i Lego Technic.

Lego-House er helt klart et besøg værd og vi har da også opgraderet vores billetter til årskort så vi kan komme igen og igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *